Step 1: Økonomisk buffer

Indledning

At sikre sin fremtid økonomisk er et stort projekt at kaste sig ud i. Ligesom med mange andre projekter, bliver du nød til at have styr på fundamentet før du kan fortsætte med "pynten". Dette tema handler om at blive fri for stress ved at sikre ens tilværelse økonomisk. Uanset hvor du er i livet, har du mulighed for at starte med disse steps med det samme - det eneste det kræver er en ændring i din måde at tænke på penge på samt din selvdisciplin.

Buffer/nødsituation (Step 1)

Det første step på vejen er at oprette en økonomisk buffer - en form for nødsituation til de uventede begivenheder i dit liv, som du ikke har mulighed for at planlægge. Dette kan være alt fra en skade på bilen til at vandhane er utæt.

Målet for det første step er at spare 3.000 op så hurtigt som muligt. Alt efter din situation kan du vælge at dette beløb skal være højere eller lavere. En smart måde at finde pengene på er at sælge nogle af de ting, som du ikke bruger i hverdagen eller ved at få et ekstra job/overtimer. Uanset hvad, er det vigtigt du begynder at spare pengene op.

Formålet er, at du ikke behøver at optage gæld for at få råd til et nyt batteri til bilen, en cykel hvis den gamle bliver stjålet, eller hvad du nu kan komme ud for.

Sæt penge af til bufferen i budgettet

At lave en buffer på 3.000 kan sagtens tage tid for nogle mennesker. For at være sikker på at du når målet, kan du sætte en deadline for dig selv, hvorefter du indordner dit budget til at overholde denne deadline. For at kunne finde en realistisk deadline kan det sagtens være, at du skal starte med at kigge på dit budget.

Herefter skal du se hvor mange penge du har til at sætte på en opsparing. Foreksempel: Har du 250.- kroner om måneden, vil du have sparet din buffer op på 12 måneder.

Har du ikke plads i budgettet til at sætte penge af til en opsparing, bør du finde andre indtægtskilder, som vi også allerede har været lidt inde på. Disse indtægtskilder kunne være overtid på arbejdet, sætte din bonus til side, freelance-arbejde (et 2. Job) eller sælge værdigenstande, som du ikke bruger.

Budget for begynderen

At have et budget er et godt værktøj for at finde ud af, om du har styr på dine indtægter og udgifter. Et godt budget kan være med til at sikre din fremtid, da det sørger for at du ikke har et stort overforbrug på diverse poster såsom mad, diverse og andre udgifter.

For at kunne lave et effektivt budget, kræver det at du skriver det ned. Vi anbefaler at du bruger programmet Excel. Excel er et regnearksprogram, hvor du har mulighed for at få foretaget regningerne. 

Hvis du ikke har Excel på din computer, kan du bruge Google Sheets. Sheets ligner på mange punkter Excel, og det er gratis at bruge når du har oprettet en Google-konto. 

Download en budgetskabelon her.

Indtægter

Dine indtægter er naturligvis alle de beløb du får - både faste og variable indtægter. Hvis du vil skabe et nemt luft i dit budget, er det ofte dine indtægter du skal prøve at øge, da det automatisk vil være penge du ikke allerede har tilknyttet en udgift. 

Faste udgifter

Faste udgifter er de udgifter vi ved kommer hver måned/kvartal/årligt. Det er ofte vores faste udgifter der udgør den største udgiftspost i vores budget.

Hvordan folk redegør for deres faste udgifter er meget forskelligt. Der er nogle der vælger at betragte madposten som en fast udgift, da du kan være sikker på at skulle betale for mad hver måned. Andre foretrækker dog at den er variabel, da vi aldrig bruger præcis det samme beløb på mad hver måned.

Variable udgifter

Variable udgifter er, som ordet også så fint antyder, udgifter der variere fra måned til måned. De variable udgifter er lidt tricky at budgettere med, for de vil altid være forskellige fra måned til måned. 

Måden du kan budgettere variable udgifter på er ved at sætte et bestemt beløb af til dem pr. måned. Hvis du gør dette kan du være sikker på, at du ikke bruger for mange penge - og skulle du bruge mindre end hvad du har budgetteret med, kan du sætte færre penge ind næste måned, eller betragte det som en "overførsel" til din opsparing. 

Giv hver en krone et job

Det vigtige du skal huske på når du laver et budget er, at du skal give hver en krone et job. Du skal naturligvis altid have dine faste og variable udgifter i mente når du gør dette. Hvis du starter med at lave en liste over hvornår dine regninger skal betales, vil det ofte gå meget hurtigere og nemmere, da du ved hvilket job dine penge skal have på forhånd.

Når du tjener 100 kroner, skal du dele dem ud på de forskellige kategorier, hvilket kunne være:

• 25 kroner til husleje
• 20 kroner til mad
• 5 kroner til diverse
• 10 kroner til internet
• 10 kroner til el
• 15 kroner til forsikringer
• 15 kroner til opsparing

Køb dagligvarer online og spar penge

Verden bliver stadig mere og mere digital, og hvis virksomhederne ikke følger med, mister de mange kunder og dermed også omsætning. I dag er det muligt at købe dine dagligvarer fra flere forskellige forhandlere, og det er der mange gode grunde til.

Når du handler online har du nemlig nemmere ved at målrette dine indkøb, og du undgår derfor de mange impulskøb som kan forekomme. 

Samme priser online som i butikker

En af de store grunde til at mange vælger at handle i butikker og ikke online er, at de tror priserne i netbutikkerne er højere. Dette var også tilfældet for nogle år tilbage, men siden da er de store kæder såsom COOP (i form af mad.coop.dk) og Dansk Supermarked (i form af nemlig.com) kommet på markedet. 

Der findes naturligvis leverandører som har en højere pris end dem i butikkerne. Dette er ofte virksomheder som ikke har en direkte tilknytning til en af de store kæder. Jeg anbefaler derfor at du holder dig til COOP og Dansk Supermarked, som begge leverer i hele landet.

Brug madplan

Når vi snakker om at handle mad, kan vi naturligvis ikke undgå den dejlige madplan. En madplan hjælper dig nemlig med at finde ud af hvad du skal bruge i løbet af ugen, og du kan derfor målrette dine indkøb - også selvom du køber online. 

Det er vigtigt at du har skrevet madplanen ned (enten på et stykke papir eller på computeren), da det giver et meget større overblik over hvad du har taget med. På denne måde er du også sikker på, at du ikke ligepludselig glemmer rugbrød, og derfor bliver nød til at tage ned for at handle rugbrød.

Synes du at din inspiration til nyt og spændende mad er ikke eksisterende, er der mange madplaner, som du kan finde på internettet. Et par gode steder er: 

• Mambeno.dk (indeholder også morgenmad og frokost)
• Nemlig.com (sælger også madvarer online)
• Fakta.dk (tilbud kan findes på mad.coop.dk)

Ulemper ved at handle online

Der er naturligvis også ulemper når du handler online. Den største ulempe er at du skal vente på at maden kommer leverende. Står du og mangler mælk, rugbrød eller pålæg kan du derfor ikke blot erstatte dem ligeså hurtigt som hvis du handlede i fysiske butikker.

Derudover er det krævet at du køber for et minimumsbeløb. Dette har de mange butikker været nød til at sætte på, da de ellers kan bruge mange mandetimer på at aflevere enkelte mælk og diverse dagligvarer. Det kan dog være svært at komme op på minimumsbeløbet hvis du ikke helt ved hvad du mangler - men så er det godt at en madplan kan hjælpe dig på vej her! :-)

Steder du kan handle online

For at du har nogle steder at overveje at handle ved, har jeg sammenlignet de to største udbydere, som jeg kunne finde. Her har jeg valgt at kigge på:

• Friskhedsgaranti
• Minimumsbestilling
• Leveringstid
• Ekstra omkostninger udover maden (fx. leveringspris, poser, kasser og diverse)
• Mulighed for at aflevere pant

COOP er blandt andet ejerne af Fakta, Kvickly, Brugsen og mange andre dagligvarekæder. De har en fremragende friskhedsgaranti, hvor de blandt andet fortæller om deres friskhed på æg, mælk, kød og mange andre produkter. Du har mulighed for at læse mere om deres friskhedsgaranti her.

Minimumsbestillingen hos COOP er på 500 kroner. Leveringen sker dog forholdsvis hurtigt, og du har mulighed for at få leveret madvarerne to dage efter du har bestilt dem.

Hos COOP skal du betale en minimumspris for emballage, hvis du køber frostvarer. Den samlede emballageudgift kan dog maksimalt udgøre 12 kroner, og minimum 3 kroner. Derudover skal du også betale for fragt, som variere alt efter hvor du bor og hvor meget du køber for. Ved køb over 1200 kroner er fragten gratis.

COOP tager også gerne pant med tilbage. Pakker du dem ansvarligt ind i gennemsigtige poser, sørger de for at smide dem i maskinerne for dig. Der er dog et gebyr for at aflevere dem tilbage med COOP; og det gebyr udgør 20% af den samlede pant.

Ligesom COOP har nemlig en god friskhedspolitik, som er værd at bide mærke i. Den gode friskhedsgaranti betyder at du har mulighed for at få pengene retur, hvis de ikke overholder de krav de selv har stillet. Nemlig.coms friskhedsgaranti kan læses her.

Minimumsbestillingen hos Nemlig.com er noget lavere end hvad den er hos COOP. Hos nemlig.com kan du nøjes med at bestille for 400 kroner, og du kan endda få dine varer leveret dagen efter du har bestilt. I visse tilfælde kan du få leveret madvarerne senere på dage, hvis du bestiller dem om morgenen.

Fragten er ligeledes til at have med at gøre. Fragten variere fra 7 kroner til 24 kroner alt efter hvornår du vil have dem sendt afsted. Derudover skal du også betale for poser, som maksimalt kan udgøre 9 kroner.