Step 3: Den solide opsparing

 

Vi har før snakket om, at det altid er en god idé at have nogle penge på kontoen til de måneder, hvor der kom lidt flere regninger ind af døren end ventet.

Det er dog ikke altid nok; hvis du oplever at være i modgang i en længere periode (fx. Hvis din vaskemaskine går i stykker, og nogle uger senere går bærbaren i stykker), vil du allerede have brugt de penge vi havde sparet op før. I dette step vil vi sørge for, at du ikke kommer i unødvendig gæld trods hård nedgang.

Hav en opsparing til tre måneders udgifter

Dette er primært hvad step 3 handler op - nemlig at have en opsparing der dækker alle dine udgifter for tre måneder. Tre måneders udgifter kan være utrolig mange penge for visse personer, mens det vil være et lille beløb for en studerende. 

De tre måneders udgifter bør indeholde udgifter, som du også betragter som luksus. Du kan dog vælge at tage disse fra, hvis du mener at du godt kan undvære dem i tilfælde af du bliver arbejdsløs eller mister en del af din indtægt. 

Når du skal i gang med at beregne hvor stor denne opsparing skal være, kan du sagtens lave et økonomitjek på din egen økonomi på samme tid. Find ud af hvilke ting du betaler til, som du måske ikke bruger mere - eller om der ikke findes en billigere plan for de forskellige services du abonnerer på. 

Formålet med opsparingen

Det primære formål der er med dette step er, at gøre dig økonomisk fri fra bekymringer. Du behøver aldrig tænke over hvad der sker, hvis taget begynder at lække, hvis bilen har brug for en tur til reparation eller noget helt tredje. Den frihed er der desværre ikke ret mange som kan nyde godt af, men det er noget alle har mulighed for at arbejde sig henimod.

Spar op til det du vil

Efter at du har afsluttet denne opsparing, har du nu fri mulighed for aggressivt at spare op til det du gerne vil. Det kan også være, at du hellere vil begynde at spare op til alderdommen i form af en pension, eller blot lege lidt med investeringer. Mulighederne efter den "kedelige" opsparing er mange, og mangler du inspiration er du naturligvis velkommen til at kontakte mig. 

Pas på, at det ekstra rådighedsbeløb du får frigjort ikke blot går til hverdagsforbrug. (Medmindre det er det, du vil)

Step 2: Betal forbrugsgælden af

Step 2 vil have en stor betydning for dit hverdagsliv. En stor gæld tynger nemlig utrolig mange danskere ned hvert år, og derfor vil vi naturligvis også bekæmpe den gæld du måtte have. I dette step viser vi, at du kan blive gældfri før du ved af det.

Lav en oversigt over dine gældsposter

Hvis du gerne vil af med dit forbrugsgæld, er det vigtigt at have en god oversigt over din gæld. Det du skal gøre er derfor at tage et stykke papir (dette kan også gøres i excel eller i word), hvorefter du laver en boks med tre kolonner med det antal rækker, som du har af forbrugslån.

Du skriver herefter alle dine forbrugslån op. Det er vigtigt at du får dem alle med, så har du mange forbrugslån (uanset størrelse) skal de listes. Brug gerne meget tid på dette, så du er sikker på at få dem alle med. 

Et eksempel kunne se således ud:

Efter at vi har fået vores overblik skal vi til at sortere dem. Vi bruger "sneboldsmetoden" til at betale vores forbrugsgæld af. Vi fortæller mere om denne metode under dette afsnit, men først og fremmest skal du strukturere gælden fra den mindste gæld først, til den højeste gæld sidst. 

Du har nu fået en overskuelig liste over din forbrugsgæld. Du kan, hvis dette ønskes, inkludere ÅOP (årlig omkostning i procent) ved siden af minimumsbetalingen. Dette har vi valgt ikke at gøre, da vi går efter sneboldsmetoden. Der kan dog være en gevinst ved at gå efter rente-metoden, men det kommer vi ikke nærmere ind på. 

Sneboldsmetoden

Sneboldsmetoden handler om, at du starter med at betale alle minimumsbetalingerne som du har aftalt med de forskellige firmaer. Har du penge du kan afbetale på dine lån udover dette, skal disse penge gå til lånet med den laveste balance.

Sneboldsmetoden holder dig motiveret, da du hurtigere vil kunne se de forskellige lån blive betalt af. Når de små lån er blevet betalt af, vil du have flere penge til at betale de store forbrugslån af, og før du ved af det, vil du være helt gældfri.  

Forbrugsgæld er den "slemme" gæld

Grunden til at det er forbrugsgæld vi vil af med, skyldes at forbrugsgæld er den slemme form for gæld. Hvis du tager et billån, boliglån eller lån i et andet aktiv, vil du have mulighed for at skrabe pengene ind igen i tilfælde af modgang.

Forbrugsgæld er derimod gæld du har brugt til forbrug. Du, banken eller en anden tredjepart har ikke nogen form for sikring i pengene, da de er blevet brugt op.

Man kan spørge sig selv; er alt forbrugsgæld slemt? Nej, det er det ikke. Kan du styre din forbrugsgæld og kun optager små forbrugslån, er det en af de bedre måder hvorpå du kan opnå dine livsmål hurtigere end ellers. 

Step 1: Økonomisk buffer

Indledning

At sikre sin fremtid økonomisk er et stort projekt at kaste sig ud i. Ligesom med mange andre projekter, bliver du nød til at have styr på fundamentet før du kan fortsætte med "pynten". Dette tema handler om at blive fri for stress ved at sikre ens tilværelse økonomisk. Uanset hvor du er i livet, har du mulighed for at starte med disse steps med det samme - det eneste det kræver er en ændring i din måde at tænke på penge på samt din selvdisciplin.

Buffer/nødsituation (Step 1)

Det første step på vejen er at oprette en økonomisk buffer - en form for nødsituation til de uventede begivenheder i dit liv, som du ikke har mulighed for at planlægge. Dette kan være alt fra en skade på bilen til at vandhane er utæt.

Målet for det første step er at spare 3.000 op så hurtigt som muligt. Alt efter din situation kan du vælge at dette beløb skal være højere eller lavere. En smart måde at finde pengene på er at sælge nogle af de ting, som du ikke bruger i hverdagen eller ved at få et ekstra job/overtimer. Uanset hvad, er det vigtigt du begynder at spare pengene op.

Formålet er, at du ikke behøver at optage gæld for at få råd til et nyt batteri til bilen, en cykel hvis den gamle bliver stjålet, eller hvad du nu kan komme ud for.

Sæt penge af til bufferen i budgettet

At lave en buffer på 3.000 kan sagtens tage tid for nogle mennesker. For at være sikker på at du når målet, kan du sætte en deadline for dig selv, hvorefter du indordner dit budget til at overholde denne deadline. For at kunne finde en realistisk deadline kan det sagtens være, at du skal starte med at kigge på dit budget.

Herefter skal du se hvor mange penge du har til at sætte på en opsparing. Foreksempel: Har du 250.- kroner om måneden, vil du have sparet din buffer op på 12 måneder.

Har du ikke plads i budgettet til at sætte penge af til en opsparing, bør du finde andre indtægtskilder, som vi også allerede har været lidt inde på. Disse indtægtskilder kunne være overtid på arbejdet, sætte din bonus til side, freelance-arbejde (et 2. Job) eller sælge værdigenstande, som du ikke bruger.