tirsdag den 27. december 2016

Step 1: Økonomisk buffer

Indledning

At sikre sin fremtid økonomisk er et stort projekt at kaste sig ud i. Ligesom med mange andre projekter, bliver du nød til at have styr på fundamentet før du kan fortsætte med "pynten". Dette tema handler om at blive fri for stress ved at sikre ens tilværelse økonomisk. Uanset hvor du er i livet, har du mulighed for at starte med disse steps med det samme - det eneste det kræver er en ændring i din måde at tænke på penge på samt din selvdisciplin.

Buffer/nødsituation (Step 1)

Det første step på vejen er at oprette en økonomisk buffer - en form for nødsituation til de uventede begivenheder i dit liv, som du ikke har mulighed for at planlægge. Dette kan være alt fra en skade på bilen til at vandhane er utæt.

Målet for det første step er at spare 3.000 op så hurtigt som muligt. Alt efter din situation kan du vælge at dette beløb skal være højere eller lavere. En smart måde at finde pengene på er at sælge nogle af de ting, som du ikke bruger i hverdagen eller ved at få et ekstra job/overtimer. Uanset hvad, er det vigtigt du begynder at spare pengene op.

Formålet er, at du ikke behøver at optage gæld for at få råd til et nyt batteri til bilen, en cykel hvis den gamle bliver stjålet, eller hvad du nu kan komme ud for.

Sæt penge af til bufferen i budgettet

At lave en buffer på 3.000 kan sagtens tage tid for nogle mennesker. For at være sikker på at du når målet, kan du sætte en deadline for dig selv, hvorefter du indordner dit budget til at overholde denne deadline. For at kunne finde en realistisk deadline kan det sagtens være, at du skal starte med at kigge på dit budget.

Herefter skal du se hvor mange penge du har til at sætte på en opsparing. Foreksempel: Har du 250.- kroner om måneden, vil du have sparet din buffer op på 12 måneder.

Har du ikke plads i budgettet til at sætte penge af til en opsparing, bør du finde andre indtægtskilder, som vi også allerede har været lidt inde på. Disse indtægtskilder kunne være overtid på arbejdet, sætte din bonus til side, freelance-arbejde (et 2. Job) eller sælge værdigenstande, som du ikke bruger.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar