Barnets økonomi: 14-17 år

 

Barnet - eller den unge teenager - er nu på et af sine sidste trin, inden at han eller hun vil blive betragtet som værende et voksent menneske i bankens øjne. Det er ligeledes i disse år, hvor den unge person har mulighed for at udvikle sin økonomi mere end hvad der har været muligt før.

Den unge person bør også blive inddraget i husholdningens økonomi i et omfang, som udruster barnet til den virkelige verden. Dette kan enten være i form af husleje (såfremt at barnet har en indtægt) eller være med til at forstå familiens budget, på et grundlæggende niveau.

Dette kan naturligvis diskuteres fra familie til familie - lad os i stedet springe ud i det sidste trin i barnets økonomi, nemlig alderen 14-17 år.

Kontoer barnet stadig kan bruge: 

• Børneopsparingen (såfremt der ikke allerede er blevet indskudt 36.000)
• Danske Gave
• Min Konto
• Min Opsparing

Danske Ung

En konto der passer perfekt til den unge person, som gerne vil have kontrol over sit daglige forbrug. Med Danske Ung har du mulighed for at se din saldo når du vil, og hvor du vil. På en og samme tid kan du nemlig tilgå netbanken igennem din PC, tablet eller mobil - og endda hente apps der giver dig et pænere flow.

Inde i netbanken, kan teenageren også betale de regninger, som han vil kunne begynde at få. Dette kunne være alt ligefra buskortet, overførsler og hvad de unge nu bruger deres penge på. ;-)

Danske Ung giver også den unge teenager til at få et Mastercard Direct, som gør, at teenageren nu kan betale direkte i butikken og ikke længere behøver kontanter. Mastercard Direct har ligeledes saldokontrol, som sikrer at kontoen ikke kommer i minus (overtræk). Ønsker i ikke et Mastercard Direct, kan der også tilknyttets et hævekort til kontoen. 

Ung opsparing

Med en ung opsparing, har du mulighed for at se saldoen inde på netbanken. I stedet for at skulle ned til banken for at få overført nogle penge til din dagligskonto, kan du nu gøre dette selv direkte i netbanken.

Du kan dog ikke have en ung opsparing, hvis du har "Min Opsparing". 

Afslutning

Mere er der ikke at sige til barnets grundlæggende økonomi. I det sekund at personen bliver 18 år, vil det være en helt anden verden, da han eller hun nu vil skulle have sit helt eget forhold til sin bank. Jeg vil råde den unge mand til at tage kontakt til banken, og få snakket om hvad han forventer at fremtiden - ofte har banken en ung trainee eller rådgiver, således at han/i ikke behøver at høre på en ældre herre, med mange års erfaring.

Barnets økonomi: 8-13 år

 

Når barnet fylder 8 år, vil barnet i de fleste pengeinstitutioner begynde at kunne få et hævekort. Barnet kan i højere grad kontrollere sin egen økonomi, uden at have far eller mor med inde over.

Fra barnet fylder 8 år og til barnet bliver 13 år, vil barnet ligeledes udvikle en større forståelsessans overfor privatøkonomi, og det er i denne tid, at det kan være godt at lære barnet om de grundlæggende begreber og principper.

Kontoer barnet stadig kan bruge:

• Børneopsparingen
• Danske Gave

Læs mere om de enkelte kontoer i vores første del, 0-7 år.

Min konto

Min Konto er en dagligdags-konto, hvor barnet har mulighed for at styre sin egen økonomi. Havde barnet en ponduskonto før, vil denne blot blive opgraderet til Min Konto automatisk.

Der er mulighed for at få tilknyttet et hævekort til Min Konto. For børn under 14 år, vil de skulle gå ind i banken for at få hævet deres penge. Børn på 14 år og derover, vil kunne få en pinkode til deres kort, som de kan bruge i deres hæveautomater. 

Informationer:

• Hos Danske Bank kan du selv vælge design på kortet
• Kontoen er gratis at have
• Barnet kan have kontoen til barnet er 17 år

Læs mere om kontoen her. 

Min opsparing

Når barnet bliver 13 år, åbner der op for en mulighed for at barnet kan have sin egen opsparingskonto, kaldet "Min Opsparing" hos Danske Bank. 

Denne konto giver barnet mulighed for at indsætte og hæve penge så ofte, som barnet har lyst. At have en opsparingskonto giver barnet en idé om hvor meget det tager, at spare op til et større køb. Dette er en væsentlig del af deres privatøkonomiske udvikling, da det kan forhindre dem i at optage unødvendige lån senere i livet.

Informationer:

• Du kan indsætte så stort et beløb du har lyst til
• Barnet kan have kontoen til barnet er 17 år (hvorefter kontoen automatisk bliver til Danske Indlån)
• Du kan kun have en Min Opsparing, og opsparingskontoen kan ikke kombineres med Ung opsparing (fra barnet er 15 år)
• Beregn hvor meget du vil have, alt efter indskud og indbetalinger på linket underunder

Læs mere om Min Opsparing her. 

Barnets økonomi: 0-7 år

Børn kan i dag starte med at have deres egen lille "selvstændige" økonomi. Det kan være en god idé at starte tidligt, da det giver barnet mange fordele i takt med at barnet vokser op. I denne artikelserie vil vi kigge på hvilke produkter der kan være relevante for dit barn, og vi starter naturligvis med de yngste fra 0-7 år.

Da mange banker, sparekasser, realkreditinstitutioner og andre typer banker tilbyder forskellige former for produkter, har vi taget udgangspunkt i hvad Danske Bank tilbyder. Dette har vi valgt, da Danske Bank er Danmarks største bank.

Disclaimer: Pengeassistenten har IKKE modtaget nogen form for økonomisk tilskud fra Danske Bank for at bruge dem som case.

Børneopsparing

En af de mest oplagte kontoer at snakke om, er naturligvis børneopsparingen. En børneopsparing kan dog oprettes helt til børnene bliver 14 år, samtidig med at du kan lave indbetalinger i minimum 12 år på børneopsparingen.

Når du laver indbetaler, kan du ikke trække pengene ud igen. Pengene er bundet indtil en aldersgrænse, hvilket typisk er 18 eller 21 år.

De penge du indbetaler på børneopsparingen kan trække renter, mens du også kan vælge at investere dem i aktier eller investeringsfonde.

Det skal du vide om en børneopsparing:

• Renterne eller afkastet fra aktier er skattefrie
• Du kan maksimalt indbetale 3.000.- om året i 12 år (36.000.- i alt)
• Kontoen kan oprettes fra år barnet bliver født til barnet er 14 år

Læs mere om Danske Banks børneopsparing her.

Ponduskonto (børnekonto)

Det næste der kunne være relevant for et barn på 0-7 er det, som danske bank kalder for en ponduskonto. Alt efter hvilken bank du har, vil navnet være anderledes. Kontoen er dog blot en klassisk check-in konto, også kendt som en børnekonto.

Du har mulighed for at lave et ubegrænset antal indbetalinger, ligesom at du på vegne af dit barn kan overføre fra kontoen. At få et debitkort er ikke altid muligt. 

I takt med at barnet bliver ældre, har du mulighed for at lære barnet om simpel økonomi i form af overførsler. Du lærer barnet at der ikke findes en ubegrænset mængde penge, ligesom at du kan lære barnet at spare lidt op. 

Når barnet bliver 8 år, og dermed ikke kvalificerer sig til denne konto længere, vil den automatisk blive opgraderet til en konto, som vi kommer ind på i næste artikel. 

Læs mere om ponduskontoen her. 

Andre kontoer

Der findes andre kontoer, som kunne være relevante til dit barn. Danske Bank har fx det de kalder for en "Gavekonto", som er en konto til dem der gerne vil give en person en gave i form af en opsparing. Når du snakker med din bank om dit barns økonomi, kan du sagtens stille dem et spørgsmål om hvorvidt de har andre relevante produkter til dit barn.

Step 3: Den solide opsparing

 

Vi har før snakket om, at det altid er en god idé at have nogle penge på kontoen til de måneder, hvor der kom lidt flere regninger ind af døren end ventet.

Det er dog ikke altid nok; hvis du oplever at være i modgang i en længere periode (fx. Hvis din vaskemaskine går i stykker, og nogle uger senere går bærbaren i stykker), vil du allerede have brugt de penge vi havde sparet op før. I dette step vil vi sørge for, at du ikke kommer i unødvendig gæld trods hård nedgang.

Hav en opsparing til tre måneders udgifter

Dette er primært hvad step 3 handler op - nemlig at have en opsparing der dækker alle dine udgifter for tre måneder. Tre måneders udgifter kan være utrolig mange penge for visse personer, mens det vil være et lille beløb for en studerende. 

De tre måneders udgifter bør indeholde udgifter, som du også betragter som luksus. Du kan dog vælge at tage disse fra, hvis du mener at du godt kan undvære dem i tilfælde af du bliver arbejdsløs eller mister en del af din indtægt. 

Når du skal i gang med at beregne hvor stor denne opsparing skal være, kan du sagtens lave et økonomitjek på din egen økonomi på samme tid. Find ud af hvilke ting du betaler til, som du måske ikke bruger mere - eller om der ikke findes en billigere plan for de forskellige services du abonnerer på. 

Formålet med opsparingen

Det primære formål der er med dette step er, at gøre dig økonomisk fri fra bekymringer. Du behøver aldrig tænke over hvad der sker, hvis taget begynder at lække, hvis bilen har brug for en tur til reparation eller noget helt tredje. Den frihed er der desværre ikke ret mange som kan nyde godt af, men det er noget alle har mulighed for at arbejde sig henimod.

Spar op til det du vil

Efter at du har afsluttet denne opsparing, har du nu fri mulighed for aggressivt at spare op til det du gerne vil. Det kan også være, at du hellere vil begynde at spare op til alderdommen i form af en pension, eller blot lege lidt med investeringer. Mulighederne efter den "kedelige" opsparing er mange, og mangler du inspiration er du naturligvis velkommen til at kontakte mig. 

Pas på, at det ekstra rådighedsbeløb du får frigjort ikke blot går til hverdagsforbrug. (Medmindre det er det, du vil)

Step 2: Betal forbrugsgælden af

Step 2 vil have en stor betydning for dit hverdagsliv. En stor gæld tynger nemlig utrolig mange danskere ned hvert år, og derfor vil vi naturligvis også bekæmpe den gæld du måtte have. I dette step viser vi, at du kan blive gældfri før du ved af det.

Lav en oversigt over dine gældsposter

Hvis du gerne vil af med dit forbrugsgæld, er det vigtigt at have en god oversigt over din gæld. Det du skal gøre er derfor at tage et stykke papir (dette kan også gøres i excel eller i word), hvorefter du laver en boks med tre kolonner med det antal rækker, som du har af forbrugslån.

Du skriver herefter alle dine forbrugslån op. Det er vigtigt at du får dem alle med, så har du mange forbrugslån (uanset størrelse) skal de listes. Brug gerne meget tid på dette, så du er sikker på at få dem alle med. 

Et eksempel kunne se således ud:

Efter at vi har fået vores overblik skal vi til at sortere dem. Vi bruger "sneboldsmetoden" til at betale vores forbrugsgæld af. Vi fortæller mere om denne metode under dette afsnit, men først og fremmest skal du strukturere gælden fra den mindste gæld først, til den højeste gæld sidst. 

Du har nu fået en overskuelig liste over din forbrugsgæld. Du kan, hvis dette ønskes, inkludere ÅOP (årlig omkostning i procent) ved siden af minimumsbetalingen. Dette har vi valgt ikke at gøre, da vi går efter sneboldsmetoden. Der kan dog være en gevinst ved at gå efter rente-metoden, men det kommer vi ikke nærmere ind på. 

Sneboldsmetoden

Sneboldsmetoden handler om, at du starter med at betale alle minimumsbetalingerne som du har aftalt med de forskellige firmaer. Har du penge du kan afbetale på dine lån udover dette, skal disse penge gå til lånet med den laveste balance.

Sneboldsmetoden holder dig motiveret, da du hurtigere vil kunne se de forskellige lån blive betalt af. Når de små lån er blevet betalt af, vil du have flere penge til at betale de store forbrugslån af, og før du ved af det, vil du være helt gældfri.  

Forbrugsgæld er den "slemme" gæld

Grunden til at det er forbrugsgæld vi vil af med, skyldes at forbrugsgæld er den slemme form for gæld. Hvis du tager et billån, boliglån eller lån i et andet aktiv, vil du have mulighed for at skrabe pengene ind igen i tilfælde af modgang.

Forbrugsgæld er derimod gæld du har brugt til forbrug. Du, banken eller en anden tredjepart har ikke nogen form for sikring i pengene, da de er blevet brugt op.

Man kan spørge sig selv; er alt forbrugsgæld slemt? Nej, det er det ikke. Kan du styre din forbrugsgæld og kun optager små forbrugslån, er det en af de bedre måder hvorpå du kan opnå dine livsmål hurtigere end ellers.